Mit navn er Kristine Kjærulff og det er mig der vil behandle dine fødder i klinikken.
Jeg er uddannet aut. sygeplejerske i 2009 og lægeeksamineret fodplejer fra Københavns Fodplejeskole i 2024.
Jeg har mangeårig erfaring fra hospitalsvæsnet og senest som konsultationssygeplejerske i et stort lægehus i Nordsjælland.
Under min uddannelse på københavns Fodplejeskole har jeg modtaget teoretisk undervisning om fødder og fodproblematikker samt gennemført 300 superviserede fodbehandlinger inden jeg afsluttede uddannelsen med et 12 tal i september 2024.
Jeg byder dig velkommen i min skønne lyse klinik på Farum Hovedgade 80B , hvor jeg tilbyder fodbehandling til alle. Om du blot ønsker pæne og velplejede fødder, eller om du har deciderede fodproblematikker, kan jeg hjælpe dig. Jeg kombinerer min sygeplejefaglige viden med min viden om fødder, så du trygt kan lægge dine fødder i mine hænder.
Som lægeeksamineret fodplejer og autoriseret sygeplejerske er jeg medlem af Sammenslutningen af Danske Fodplejere, SADF, samt registreret hos styrelsen for patientsikkerhed.
Klinikken er fuldt erhvervsforsikret igennem Sammenslutningen af Danske fodplejere, SADF.
Som autoriseret sygeplejerske fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med min fodklinik, hvilket betyder at der er krav og retningslinjer jeg skal leve op til.